Nordvestsjællands Stenklub
Velkommen til Nordvestsjælland Stenklubs gæstebog. Meningen med denne side er, at den skal fungere som en slags "medlemmernes side". Altså en side, hvor på medlemmer kan komme med forslag til ture og møder, ændringer på hjemmesider og ideer til artikler i Spadejen. Har I i øvrigt nogen form for ris/ros, må I meget gerne skrive det her.

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
 
Skrevet af Sonnich Brinch Morgenstern, d. 16-01-2011
Tusind tak...! Jeg elsker at få svar på ubesvarede spørgsmål - og især så fyldestgørende. Nu vil jeg viderebringe informationerne til de andre samlere.
De venligste hilsener
Sonnich


E-mail:
Skrevet af asbjørn grarup, d. 16-01-2011
Hej Sonnich !
Tak for spørgsmålet. Her kommer en besvarelse, men der er muligvis andre.
Spadejen kommer ganske rigtigt af Spadej-sten, som igen er afledt af Sepedej-sten(Zepedæi-sten). Sepedej stammer fra Sepedæus. Han er nævnt i det ny testamente som far til Jakob og Johannes, der blev kaldt Sepedæus-sønnerne. Jesus gav dem -uvist af hvilken grund - tilnavnet "tordensønnerne"[Markus 3.17]. Og her er vi så ved forklaringen: Disse forstenede søpindsvin brugtes af almuen som amulet, blandt andet som værn mod torden (og som hjælpemiddel til bedre/hurtigere smørkærning). Søpindsvinene kaldes også tordensten, men dette dækker også vættelys(belemnitter) og flintøkser, der ligeledes har været brugt som værn mod tordenvejr. Det siges, at man i de gode gamle dage troede, at disse sten var tordengudens våben og blev nedslynget fra himlen under tordenvejr. (Nogle siger, at navnet tordenssten stammer fra, at disse sten var nemmere at finde på marken efter et godt torden-/regnvejr).
Søpindssvin er vel vort almindeligst forekommende fossil, og alligevel bliver vi begejstret, hver gang vi finder et velbevaret eksemplar. Og så er der jo utallige arter.
Jeg håber, du er tilfreds med svaret,- jeg tror ikke vi har det bedre.
Med venlig hilsen
Asbjørn (kasserer i klubben)


E-mail:
Skrevet af Sonnich Brinch Morgenstern, d. 14-01-2011
Hej stenklub.
Jeg er flyttet til Samsø, hvor jeg bruger en masse tid på at lede efter smukke og sære sten og div. fossiler. Især søpindsvin er jeg heldig med. De gamle herovre fortalte mig, at i gamle dage lagde man altid et forstenet søpindsvin over ildstedet og gerne øverst på skorstenen som værn mod ulykker og i særdeleshed mod lynnedslag. Og disse kaldte de for en spadej-sten. Ingen ved dog, hvor ordet stammer fra og jeres hjemmeside er det første sted, hvor jeg har set det på skrift.
Nu kommer så 64.000-kroners spørgsmålet: Hvor kommer det ord fra? Eller hvad er det afledt af?
De venligset hilsener
Sonnich


E-mail:
Skrevet af Lotte Pradel, d. 10-08-2010
Indlæg til næste nummer af SPADEJEN bedes mailet til Lotte Pradel på nedenstående mail inden den 1.FEB. 2011.
Teksten i indlæggene skal være skrevet i den endelige form (teksten skal ikke renskrives)
* Word dokument
* Skrifttype Verdana
* Skriftstørrelse 12
* Ingen tvungne linjeskift
* Billedmateriale skal være indsat de rette steder i teksten.

Hvis disse forhold ikke er på plads, når deadline udløber, vil bladet få det antal sider, der er indlæg til. Jeg rykker ikke for indlæg.
Hilsen Lotte


E-mail:
Skrevet af Gerda Quist Jensen, d. 19-07-2010
Kære medlemmer,
Har I nogle gode billeder fra stenture eller andre geologiske relaterede emner som I har foreviget, må I meget gerne sende dem til mig på min e-mail.Jeres billeder kan sikkert være med til at pynte på vores hjemmeside, eller i bladet hvis der er plads.
Mange hilsener Gerda


E-mail:
Skrevet af Bodil Larsen, d. 16-07-2009
Hilsen fra Bodil Det er vel nok en flot hjemmeside,
og nogle flotte billeder.


E-mail:
Skrevet af Helle, d. 21-05-2009
Kom lige forbi og ville da gerne rose siden. Den er god og overskuelig. Godt arbejde ;)


E-mail:
Hjemmeside: http://www.flash-design.dk
Skrevet af Webmaster, d. 09-05-2008
Skrevet den 15-04-2008 i Stenklubbens gæstebog:

Kære Stenklub
Hjertelig tillykke med Jeres nye lokaler.
Der har været mange - sten i skoene - og vand i kælderen inden det lykkedes.
Takket være stor vedholdenhed og engagement er det nu lykkedes og jeg håber foreningen og rammerne for foreningen fortsat må udvikles. Ligeså håber jeg husfællesskabet med andre børn og voksne må blive til gensidig glæde.
På Holbæk kommunes vegne ønskes i en god og lykkelig fremtid for foreningen
Jens Stenbæk
viceborgmester.